Effektiv landbrugsproduktion, drikkevand og regulering af husdyrbrug
Formålet er, at landmanden har aktuel faglig viden om miljøreguleringen til rådighed, så drift og investeringer kan ske bæredygtigt og fremtidssikret under ændrede krav ved indsatsplanlægning for drikkevand og ved miljøgodkendelse og revurderinger af husdyrbrug.
Projektet belyser og formidler de juridiske og faglige emner, som landmændene og deres rådgivere møder i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til miljøgodkendelser, revurderinger af miljøgodkendelser af husdyrbrug, ved konsekvenserne af indsatsplanlægning for drikkevand, eller ny natur i nærheden af bedriften. Desuden udarbejdes vejledninger, retningslinjer og normer inden for disse juridiske emneområder, som i høj grad anvendes af landmændene og deres rådgivere.
Projektet giver dermed det faglige grundlag for, at landmændene hurtigt kan vurdere og tilpasse bedriften til de ændrede forudsætninger som følge af ændrede lokale, nationale og internationale regelsæt.
Projektets resultater vil bidrage til at sikre, at landmanden har den nødvendige og nyeste viden ved investeringer, der sikrer en økonomisk og bæredygtig udviklingen af produktionen. På mellemlang sigt vil det skabe et øget råvaregrundlag og en styrket konkurrenceevne for landmanden, via lavere produktionsomkostninger.
Oplæg på erfa-gruppemøde: Drikkevandsbeskyttelse og indsatsplanlægning den 26. februar 2019.
Et svar fra Miljøstyrelsens Husdyrhelpdesk giver anledning til usikkerhed om , hvorvidt funktionelt sammenhængende natur er kategori 2-natur.
Proteintildeling til malkekøer har været stigende, hvilket ikke harmonerer med landbrugets strategi om mere miljø- og klimavenlig mælkeproduktion. Overskud af protein har betydning for ammoniakemission, følsom natur samt N-udvaskning og klimaaftryk.
Efter omlægning af Husdyrbrugsloven, er antal af dyr ikke længere afgørende, men derimod arealet. Det gør miljøtilsynet simplere, men miljøkontrollanterne frygter for dyrevelfærden.
Normtal for udskillelse af N, P og K indgår i hele miljøreguleringen af landbrug. Derfor er det vigtigt med opdaterede og valide data, der dækker praksis.
Ansøgningsrunden løber fra den 1. oktober til den 3. december 2019. Se her kort info om ordningen og links til nødvendig viden til din ansøgning.
Gennemgang af kravene til støjoplysninger ved miljøgodkendels af husdyrbrug samt diskussion om behov for ny/bedre viden om natur.
Gennemgang af kravene til støjoplysninger ved miljøgodkendels af husdyrbrug samt diskussion om behov for ny/bedre viden om natur.
Der er muligt at fravige krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvis man følger byggebladene.
Bekendtgørelserne er i offentlig høring frem til 23. maj 2019.
Kravene opdateres som følge af ændrede danske regler om bl.a. husdyrgødning og halekupering af pattegrise. Frist for bemærkninger sendes til Landbrugsstyrelsen senest 15. oktober 2019 kl. 12.
Overblik over ændringer, justeringer og præciseringer.
Bilag 3 indeholder nu særskilte emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for avlsorner på ornestationer samt for ungorner i de tilhørende isolationsstalde.
Artikel om ændringer kommer på LI snarest.
Nærværende artikel belyser kort den juridiske baggrund og praksis for reguleringen af støj fra husdyrbrug.
Etablering af mere end 100 m2 ikke fast placerede husdyranlæg, på husdyrbrug, etableret efter regler, der var gældende før den 1. august 2017, vil medføre at husdyrbruget skal godkendes eller tillades i sin helhed efter husdyrbruglovens §16a eller §16b.
Hvornår skal offentligheden høres om udkast til, revision af og vedtagelse af Grønt Danmarkskort? Og hvilke forpligtelser har kommunen til særskilt at høre de af Grønt Danmarkskort berørte borgere?
Hvilke muligheder har berørte borgere for at påklage Grønt Danmarkskort?
Læs helt kort om hvad Grønt Danmarkskort er for noget og om status på arbejdet.
AP 5: Symposium om naturgenopretning i et globalt-lokalt perspektiv 14.06.19 - invitation og program
Symposiet blev afholdt på Aarhus Universitet og havde til formål at opsamle dansk viden og debattere barrierer og handlemuligheder.
Ring straks 112. Det er vigtigt med en hurtig indsats for at begrænse skaden og rydde op.
Viden om boringsnære beskyttelsesområder.
Oplæg på erfa-gruppemøde: Drikkevandsbeskyttelse og indsatsplanlægning den 24. september 2019.
Målinger giver større og gensidig forståelse.
Tre nordjyske landmænd deler ud af deres erfaringer.
Nitratbelastningen til grundvandet er rapporteret i GEUS’ årlige rapport over grundvandsovervågningen. SEGES konkluderer, at miljøhandlingsplanerne har haft en positiv effekt på det iltede grundvands nitratindhold.
BNBO blev indført i dansk miljøregulering i 2007. Læs mere om den historiske baggrund for BNBO her.
Viden om indsatsplaner.
Læs den opdaterede verison af: Landmandens vejledning om Indsatsplanlægning og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO).
Fakta om kvælstof i landbruget og vandmiljøet.
Christina Cederfeld de Simonsen, Kromann Reumert, og Esben Aggerbeck Stampe, Landbrug & fødevarer A.m.b.a., SEGES har udarbejdet artiklen “Nye vurderinger af boringsnære beskyttelsesområder, BNBO – hvordan skal de forstås?”
Der er et stigende fokus på nedsivning af pesticider til grundvandet. Det har blandt andet udmøntet sig i et forslag til nye regler om kommunernes pligt til at vurdere alle landets boringsnære beskyttelsesområder, BNBO.
Godkendelsesordningen for pesticider, regler for anvendelse og overvågning af grundvandet sikrer, at der sjældent sker fund af godkendte plantebeskyttelsesmidler.
Artiklen er skrevet af SEGES på baggrund af interviews med hhv. Maria Pilgaard, LMO og Ole Silkjær, TREFOR Vand. Begge har haft mulighed for at læse og kommentere artiklen inden udgivelse.
For at sikre at landmænd og landbrugsrådgivere har let adgang til viden om grundvands- og drikkevandsrelaterede emner i relation til nitrat og pesticider lancerer SEGES en ny grundvandsside.
Hvordan kan der beregnes fuld erstatning ved pålæg om pesticidfri boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Det giver et notat fra Københavns Universitet et bud på.
Her finder du viden om grundvands- og drikkevandsrelaterede emner. Du kan bl.a. finde viden om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indsatsplaner. Eller om nitrat og pesticider i grundvand, glyphosat eller hvad du skal gøre i tilfælde af et uheld.
Drøftelser af centrale problemstillinger omkring Miljøvurderinger og miljøgodkendelse af husdyrbrug med videre.
Hvilken betydning har ammoniakdepositionen for naturkvaliteten i søer og vandhuller i agerlandet.
Indlæg om miljøgodkendelser og naturlovgivning v/ Winnie Heltborg Brøndum. Kan vi sammen skabe bedre resultater til gavn for rådgivningen, kunderne og landbruget?
AP2: Netværksdag for nye medarbejdere i Dansk Landbrugsrådgivning 30.10.19 - Oversigt over workshops
Hvad laver de egentlig i SEGES, og hvordan kan vi styrke kontakten og samarbejdet? Hvordan kan vi sammen skabe bedre resultater til gavn for rådgivningen, kunderne og landbruget?
Hvad laver de egentlig i SEGES, og hvordan kan vi styrke kontakten og samarbejdet? Hvordan kan vi sammen skabe bedre resultater til gavn for rådgivningen, kunderne og landbruget?
Natur omfattet af kategori 2 ved miljøgodkendelse af husdyrbrug er ikke tilstrækkeligt defineret og afgrænset. Det har store konsekvenser for berørte bedrifter.
- I de fleste tilfælde bliver kravene dog mere lempelige end de normtal, der blev sendt ud sidste år – og udsat til i år.
Manglende virkemidler for kvægejendomme kan give problemer ved revurdering.
Præsentation af viden om udledninger af sundhedsskadelige stoffer.
Stort og småt om miljøgodkendelse af husdyrbrug - præsentation v/ Winnie Heltborg Brøndum SEGES.
På programmet var blandt andet erfaringsopsamling på muligheder for at erstatte naturtyper med naturkvalitet, overblik over lovgivningsmæssige rammer for erstatningsnatur.
Få mest mulig biodiversitet, når du laver ny natur ved at følge forskernes anbefalinger.
Notat til publikation på AU´s hjemmeside som del af større normrapport, som beskriver baggrunden for beregning af normtal og de aktuelle normtal indtil ab dyr for 2019/20.
I dette foredrag forklares hvordan normtal for indhold af N og P i økologisk svinegødning er opstået.
Politisk er der lagt pres på kommuner for at gå i gang med at gøre BNBO (BoringsNæreBeskyttelsesOmråder) sprøjtefrie. Nogle steder i landet er processen allerede i gang.
Gode løsninger for alle parter er målet med indsatsen for at gøre boringsnære beskyttelsesområder pesticidfrie. BNBO-vejledning er ved at være klar.
Birgit Ingvorsen,Økologi Innovation
GEUS har udarbejdet et notat om forekomst af de to metabolitter DMS og 1,2,4-triazol i boringskontrollen for almene vandforsyninger.
Glyphosat udgør ikke en risiko for vores drikkevand. Der er kun få fund i grundvand, og meget sjældent koncentrationer over kravværdien. Ofte har fund kunnet forklares med utætte borerør, sprøjtning direkte omk. boring eller falske positive analyser.
Læs om datagrundlaget for normtal 2019/2020 for de vigtigste produktionssystemer for økologiske søer, smågrise og slagtesvin ud fra foderforbrug, fodersammensætning og staldsystemer ved økologisk svineproduktion.
Det er muligt at reducere ammoniakfordampningen med 7-10 procent ved at reducere det gennemsnitlige totale proteinindhold i sofoder til 126-128 gram pr. FEso ved fasefodring efter minimumsnormer.
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal pr. ko. Efter mange år med stigende effektivitet, er protein- og fosforudnyttelsen desværre faldet en smule de seneste par år.
I dette tabelværk findes de officielle normtal for 2019/20 gødningsåret fro alel dyretyper, dvs ab dyr, ammoniakfordampning og indhold af N, P og K pr dyr og pr ton gødning.
I denne artikel på landbrugsinfor kan man se betydningen af nye normtal for kravet til harmoniareal for økologiske grise.
Miljøstyrelsen lancerer nye kort over kortlagt natur i Natura 2000 områderne. Kortene præsenterer nyeste viden og skal anvendes ved miljøgodkendelse og revurdering af husdyrbrug.
DCE har gennemført en opdatering af empirisk baserede tålegrænseintervaller til vurdering af kategori 3 natur.
Skemaerne er udviklet for at sikre en smidigere og mere ensartet sagsbehandling ved husdyrsager.
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for kvælstof og fosfor hos Jerseykø-erne. Det betyder ekstra behov for arealer til udbringning af husdyrgødningen, og især for Jersey er fosforlof-tet et øget problem.
Reduktion af proteinindholdet i foderet reducerer ammoniakfordampningen med ca.1,7 % pr. 1 grams mindre totalprotein pr. FEsv. Lavere protein end normerne medfører omkostninger, hvor den marginale omkostning stiger jo længere foderet er under normen.
Brug af medicinsk zink udfases senest i juni 2022. I ren smågrisegylle vil zinkindholdet falde 71%. I feb. 2019 trådte nye regler i kraft om hvor meget kobber, der må være i smågrisefoder. Det betyder, at der nu udbringes 25% mindre kobber på arealerne.
Brug af ”medicinsk zink” udfases senest i juni 2022. I ren smågrisegylle vil zinkindholdet falde 71 %. I februar 2019 trådte nye regler i kraft om hvor meget kobber, der må være i smågrisefoder.
Fosforniveauet i malkekøernes foderration er steget kraftigt, især på grund af øget forbrug af rapsprodukter på bekostning af sojaskrå. Et højt P-niveau i foderet giver også et højt P-niveau i gødningen. Det rammer imidlertid ikke den enkelte, men det er